Of the throstle"s love, and the elfin play, And the sighs of the birchtrees, singing;
As every joy and every smart In Norway"s borders dwelling Had lain and dreamed upon his heart, And in each note were swelling.
Hark to that quiet, restful strain!
It soothes the spirit"s crying, Until like babes we rest again, As if on lilies lying.
While raptures break across his strings Our longings soar to heaven; And every heart its own song sings, By joy or sorrow riven.
Of haunting grief or cruel blow The memory is forsaken; A spell is in his magic bow The very spring to waken.
Then, blessed Tonebard, hail to thee!
From heaven thy bow was given: What floods of joy hast thou set free, What visions shown of heaven!
To sway far thousands is thy lot, Strange peoples tell thy story, While here each blue forgetmenot Trembles to share thy glory.
NORGE TIL AMERIKA VED OLE BULLS DIDREISE.
[NORWAY TO AMERICA ON OLE BULL"S DEPARTURE.]
H. WERGELAND.
O Amerika, betro"d har jeg dig med aengstlig Ahnen Ham, min Fattigdoms Klenod, Ham, mit Hjertes bedste Blod!
-Lad Platanen kjaerligt ham imodebruse, Alleghannen ham i venlig Grotte huse, Susquehannen som en daempet Harpe suse Ham, min Elskling, ham imod!
Han med Buens lette Spil kan til Dands din Panther tvinge, og (hvad der skal mere til) SlaveEjeren til Smiil.
Han kan bringe Carolinas arme Neger til at springe gladere end Barn, som leger, sig at svinge snellere end Hjulets Eger..
O, Han kan det, om han vil.
Men, som om bans Bue blev pludselig med Tordner svanger, som om den i Luften skrev trylleformlet Frihedsbrev, Skraek og Anger fylder Herrens Hjertekammer som med Slanger, tusind Blik i Mulmet flammer hos hans Fanger..
Ve ham, ve ham! Slavens Jammer klagende min Bull beskrev.
Far da hen, far hen, min Son!
Lad din Tryllebue skjaenke arme Negers Suk ilon Styrken af en bonhort Bon, saa hans Laenke for dens Strog maa sonderbriste!
Da sig saenke signende Platanens Kviste, og jeg taenke kan med Stolthed, dig at miste, Ole Bull, min Son, min Son!
Thi hist vest, did Du vil fly, er min egen Friheds Kjerne voxet i Plataners Ly, baaret hid paa svanger Sky, Derfor gjerne vilde jeg taknemlig sende til dens fjerne Fosterland ved Havets Ende herlig Stjerne, og af dem, som hjemme braende, straaler ingen med dit Ry.
NORGES FARVEL TIL OLE BULL.
[NORWAY"S FAREWELL TO OLE BULL.]
H. WERGELAND.
Farvel, min stolte Son! Farvel!
Folg Kaldet i din dybe Sjel!
For bandt til mine Skjaer jeg let den vilde Pelikan end det.
For standsede jeg Havets Gang og Stormens Flugt, end Skjaldens Trang.
Drag hen, min Son! Den samme Lyst har rort sig i din Moders Bryst.
Jeg ogsaa digtet har engang.
Heimskringlas Liv det er min Sang.
Jeg skrev min egen Epopee.
Hver Helt var deri en Idee.
Jeg skrev med Evighedens Skrivt: med Kongers Daad og Maends Bedrivt.
Se, ved mit Hjerte gyldenblaa den store Havets Harpe laa!
Paa den fik sjelfuld Tanke, for kun navnlos, Navn.... Hor "Frithjof!" hor!
Hor laenge fra dens Strenge skjalv Lyd af dit Navn, Sjokonning Alf!
Min Harald er et Heltedigt.
Hvo maler Verden et saa rigt?
Saa skjon en Fantasi har knapt en Skjald som blonde Gyda skabt.
Alnorden baevte for de Ord, jeg grov i roden Hafursfjord.
Et herligt hoit Haleluja var Sigurds Fart til Jorsala.
I haarde Birkebeengeled jeg fantaserte Noder ned.
Ved Fimbureid hvor lod de vildt!
Paa Hvitingso hvor fredsomt mildt!
Ved Holmengraa din _Guerriera_, i Nidaros din _Preghiera_.
Se Hakon i bans Kongesal!
Hvor majestaetiskt et Final!
Nu er der visseligen i min Sjel meer Klogt end Poesi.
Dog flod endnu i fyrig Stund en Frihedshymne af min Mund.
Jeg ligner egen Mark, som den nu ligger der hostblegnet hen.
Som sparsom fattig Pige, lagt Min Dal har hen sin Hoitidsdragt.
Dog vil jeg gjennemlede hver, om ei en Blomst til Dig der er.
Til dig, min Son! min Son, som gav mig storre Glands end Konnings Grav.
O, vant til Sonners Verdensry, mit oje funkler op paany.
Hvor arm jeg er, man dog Demant meer dyr end Glaedesblik ei fandt,